Beredskabsinfo skriver i dag at økonomiudvalget i Thisted Kommune i dag tager stilling til om den nuværende højderedningsløsning i Thisted, som består af en Land Rover med en påhængsstige, skal udskiftes med en drejestige til en forventet pris på 4,2 millioner DKK.
Såfremt økonomiudvalget godkender forslaget (der også indebærer et ungdomsbrandvæsen) vil Thisted deltager i et kommende udbud, hvor flere kommuner med Aalborg i spidsen, skal indkøbe drejestiger. Der bliver sandsynligvis tale om op i mod 6-7 drejestiger, der skal leveres i perioden 2013-2016
Drejestiger.dk kan udfra det udbudsmateriale vi har haft adgang til se at ihvertfald følgende kommuner pt. arbejder med mulige anskaffelser af drejestiger:
Skanderborg
Aalborg
Thisted
Varde
Vejen
Hvorvidt alle ovenstående kommuner vil deltage i det kommende fællesudbud er næppe sandsynligt. De to sidste er kommuner med entreprisebrandvæsener og her vil man nok hælde mere til entreprenørens indkøbsafdelinger.
Artikel på Beredskabsinfo.dk:
http://www.beredskabsinfo.dk/indland/thisted-brandvaesen-ungdomsbrandvaesen-og-drejestige/ (Åbner i ny side)